Fem tips til at skabe en hyggelig sommeraltan

Skrevet af: Camilla Kastrup Hansen fra Altanbutikken

Altansæsonen er nu for alvor over os. Solen skinner, fuglene kvidrer og vi søger alle ud i det gode vejr, så snart muligheden byder sig. Så hvorfor ikke få det bedste ud af sommeren? Altanbutikken giver dig her fem tips og tricks til, hvordan du kan skabe en både hyggelig og stemningsfuld altan – det perfekte sted at tilbringe sommeren.

1. Sæt scenen
Start først ved det fundamentale, nemlig altanmøblerne. Hvilke møbler skal danne basis for din altanindretning? Du kan enten vælge den klassiske løsningsmodel, give dig i kast med altanbord og -stole, eller du kan vælge den komfortable løsningsmodel, skabe en hyggelig krog med en altanbænk eller én eller flere loungemoduler.

2. Altankasser
Med dekorative blomster og planter eller smagfulde krydderurter kan du give din altan et både grønnere og mere sommerligt udtryk – og samtidig få mulighed for at slippe din indre gartner løs.

3. Tilbehør
Det er de små detaljer, der gør den store forskel. Ønsker du derfor en hyggelig sommeraltan kan du med fordel inddrage tilbehør i din altanindretning, farverige potter, en lanterne eller to, hvad end der falder i smag. På den måde kan du sætte dit eget personlige præg og gøre din altan hjemlig og indbydende.

4. Tekstiler

Er du til en nem og hurtig løsning, kan du kaste dig over tekstilerne. Med forskellige tekstiler, såsom pyntepuder, hynder, plaider eller gulvtæpper, kan du uden besvær skabe en varm, hyggelig og ikke mindst stemningsfuld atmosfære på din altan.

5. Parasoller

Sidst, men ikke mindst, hører en altanparasol, som kan slås op og ned efter behov, til enhver hyggelig sommeraltan. Parasollen tilbyder ikke alene dig og dine altangæster skygge, når I trænger til en pause fra solen, men kan også være med til at give din altan et livligt og legende udtryk.

Altanbutikken har alt hvad du skal bruge for at skabe den hyggeligste sommeraltan. Besøg dem her.

Følg dem på Instagram her: @altanbutikken

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

FÅ 15% RABAT

PÅ DIN FØRSTE ORDRE

SEND MIG NU, TAK!

BONUS: Du modtager samtidigt adgang til:
• De lækreste – og nemmeste – comfort food opskrifter
• Hygge-interviews med dine favorit celebs
• Livsændrende selvpleje tips

*du bliver tilmeldt Club Cozy nyhedsbrev!