Græskarsuppe – zuppa di zucca di Zangenberg

I et år var jeg så heldig at bo i Italien. En dag på det lokale marked så jeg det smukkeste græskar. Det var på størrelse med mig, og jeg måtte have det med hjem og eksperimentere med. I Italien hedder græskarsuppe zuppa di zucca – næsten bare pga. de mange z’er, måtte jeg lave min version: zuppa di zucca di Zangenberg.

 

1 stort græskar
olivenolie
50 g smør
2 løg
2 fed hvidløg
700 ml grøntsagsboullion
1 dåse kokosmælk
2 dl fløde
saft af 1 citron
Maldon salt og friskkværnet peber 

 

Tænd ovnen på 220 grader. 

Vask græskarret hurtigt på overfladen, evt. med en ren klud. Skær toppen af græskarret og skrab kerner og kød ud . Skær resten af græskarret ud i både. 

Kom bagepapir på en ovnrist og læg græskarbådene på bagepapiret. Hæld olivenolie over og lidt salt og peber. Ikke for meget krydder, da vi skal have max græskarsmag ud af stykkerne, ikke give dem en ny smag.

Bag dem møre i 30-40 minutter. Smelt smørret i en stor gryde.

Skær løg i store tern og svits dem, til de er gyldne. Pres hvidløgsfeddene og tilsæt.  Træk ’skallen’ af græskarstykkerne og kom græskarkødet ved løgene. Tilsæt grøntsagsbouillon og lad det simre i 20 minutter.  Tilsæt kokosmælk og fløde og lad det simre i endnu 10 minutter.  Blend det hele med en stavblender eller tilsæt lidt ad gangen i en almindelig blender. Kom den færdigblendede suppe i en ny gryde og smag til med citronsaft salt og peber.

Lav evt. dine egne croutoner til: Steg brødstykker i rigelig smør på en pande.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

FÅ 20% RABAT

PÅ DIN FØRSTE ORDRE

SEND MIG NU, TAK!

BONUS: Du modtager samtidigt adgang til:

• De lækreste – og nemmeste – comfort food opskrifter

• Hygge-interviews med dine favorit celebs

• Livsændrende selvpleje tips

*du bliver tilmeldt Club Cozy nyhedsbrev!