Julies krydrede gulerodskage med amerikansk vanilje frosting

Denne opskrift på gulerodskage er min ultimative version, efter at have testet lidt forskelligt. Skøn, varm og let krydret kagedej med kanel, muskatnød, brunt sukker. Friskhed fra gulerod, æble og rosiner. Og dækket med sød, frisk og fed amerikansk vanilje frosting samt hakkede nødder. Perfekt! Forkæl dig selv med et stykke af denne skønhed af en kage idag!

 

Ingredienser:

5 dl mel

2,5 dl sukker

1,25 dl rørsukker eller brun farin

2,5 tsk stødt kanel

1,5 tsk stødt muskatnød

2 tsk bagepulver

1 tsk salt

 

3 æg

2 æggehvider

6 dl revet gulerødder

1 dl rosiner

1,5 dl æblemos (jeg købte færdiglavet)

3/4 dl solsikkeolie

3 spsk varmt vand

 

175 gr. smør

150 gr. Philadelphia flødeost

1 spsk vaniljeekstrakt

500 gr. flormelis

 

 

Fremgangsmåde:

Indstil ovnen på 175 grader.

 

Smør to springforme eller fór dem med bagepapir.

 

Mix alle de tørre ingredienser i en skål (mel, begge former for sukker, kanel, muskatnød, bagepulver og salt).

 

Pisk æg og æggehvider grundigt sammen til en luftig masse.

 

Tilføj derefter gulerødder, rosiner, æblemos, olie og varmt vand til æggene og mix.

 

Tilføj derefter din tørre blanding lidt efter lidt under langsom mixing.

 

Kom dejen i de to forme.

 

Bag ved 30 min. Hold øje undervejs. Stik en stegenål eller gaffel i midten efter ca. 25 min. for at tjekke. Der skal ikke komme rå dej med op, men pas også på at dejen ikke bliver for tør. Kagen skal være fast men svampet.

 

Afkøl dine kager når de er færdige.

 

Lav nu din frosting: mix smør og cremecheese i en røremaskine. Tilsæt vanilje ekstrakt. Tilsæt flormelis. Den skal være lidt tyk, så tilsæt evt. mere flormelis, hvis den er for løbende. Og smag efter: hvis du synes den mangler syrlighed, så tilsæt citronsaft. Hvis den er for syrlig: tilsæt mere vanilje.

 

Når kagebundene er afkølede: Smør et lag frosting på toppen af din ene kagesbund først. Kom derefter din anden kagebund ovenpå den første (nu indsmurte) bund, og beklæd derefter hele den samlede kagen med frosting. Drys eventuelt med hakkede valnødder eller pekan nødder (min favorit).

 

Velbekomme!

Kram Julie

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

FÅ 15% RABAT

PÅ DIN FØRSTE ORDRE

SEND MIG NU, TAK!

BONUS: Du modtager samtidigt adgang til:

• De lækreste – og nemmeste – comfort food opskrifter

• Hygge-interviews med dine favorit celebs

• Livsændrende selvpleje tips

*du bliver tilmeldt Club Cozy nyhedsbrev!