Hyldeblomstsaft – den lækreste opskrift

Er der noget hyggeligere?: Lad lækker hjemmelavet hyldeblomstsaft løbe dovent nedover kølende isterninger og top op med brusende vand (eller noget stærkere;)!

Sommeren har været mild, og der er stadig hyldeblomster at finde. Derfor skal I også have min mors opskrift på den skønneste hyldeblomstsaft.  Fantastisk at indtage og hyggelig at lave!

Saften kan bruges til saftevand, drinks, sirup, sorbet og madlavning.

Hvis du også er helt vild med sirup, har jeg afslutningsvis i opslaget også givet min opskrift på en lækker hyldeblomstsirup, som man ikke kan leve uden!

 

Opskrift – Saft

Kom i en stor gryde:

  • 40 klaser hyldeblomst
  • 1 kg rørsukker
  • Fintrevet skal og saft fra 4 økologiske citroner
  • 40 gr citronsyre
  • 1,5 l kogende vand

Rør forsigtigt alt rundt i gryden. (Hvis vanilje ønskes i, tilsættes kornene fra en stang vanilje og stangen kommes ved.) Lad gryden stå køligt i 3 dage. Rør jævnligt.

Når saften er klar, skoldes flasker og glas til opbevaring (jeg skoldede både almindelig flasker og nogle syltetøjsglas).
Hæld en smule kogende vand i glasset, sæt låg på og ryst glasset grundigt. Huske grydehandsker, da glasset er varmt!

Hæld vandet ud og lad glasset køle af i 1-2 min.

Si derefter saften gennem en køkkensi og hæld den på de skoldende glas. Saften opbevares på køl og er nu klar til brug.

 

Her er billederne fra min produktion (jeg lavede dobbelt portion).

Hyldeblomster med sukker, citronsaft, citronskald, vanilje og citronsyre.

FullSizeRender 31

Alle ingredienserne rørt sammen med kogende vand.

IMG_9807

De skoldede flasker.

FullSizeRender 36

Saften sies.

FullSizeRender 35

Saften hældt på flaske – se lige den smukke farve!

FullSizeRender 37

Sirup

Som lovet skal I også have min opskrift på en lækker sirup, perfekt til både drinks, kager, desserter, madlavning og meget mere.

Jeg lavede rigeligt med sirup (fik til 8 glas af denne opskrift), så den mest overskudsagtige, personlige, hjemmelavede værtindegave til nogle af sommerens fester, er derved også på plads;)

 

Opskrift – Sirup

Kom i en gryde:

  • 1,5 l hyldeblomstsaft
  • 300 gr sukker

Varm saft og sukker langsomt op ved medium varme, og lad saften koge ind til halv mængde.
Når saften er kogt ind og har den ønskede sirup konsistent, tages gryden af komfuret og siruppen køles ned.

Hæld den afkølede sirup på skoldede glas (glas skoldes som beskrevet i opskriften til saft).

Siruppen opbevares på køl, men er allerede nu klar til brug.

 

4 måder at bruge hyldeblomsten:

  1. I dag vil jeg fylde et glas med isterninger, lidt vand og noget af min hyldeblomstsaft. Enkelt og lækkert.
  2. Senere, lige før aftensmad, vil jeg lave en gin-cocktail med hyldeblomst. Noget tonic, Hendrick’s gin og min hyldeblomstsirup og et par skiver lime over knust is. JUM!
  3. Og før sengetid, vil jeg koge noget vand, og komme lidt af min hyldeblomstsaft i, til en varm hyggedrik måske med en stang kanel. Ahhhh!
  4. I morgen kan det sammen med lidt frugt komme udover min yoghurt istedet for honning.

Velbekomme!

Julie

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *