Ossobuco – den lækreste gryderet

Ossobuco er noget af det smukkeste, der er kommet ud af det italienske køkken. På dansk ville man kalde det en gryderet. Ossobuco er det italienske ord for kødudskæringen kalveskank.

Man kommer kødet i lage med alle mulige lækre ting og lader retten simre i flere timer for at få det møreste kød, der falder af benet og har suget masser af smag til sig. Velbekomme!

 

Ingredienser:
6 stykker ossobuco
Hvedemel
Maldon salt og friskkværnet peber
6 spsk. smør
2 gulerødder
4 stænger bladselleri
2 løg
2 fed hvidløg
6 spsk. olivenolie
5 dl hvidvin
3 dåser flåede tomater
1 dåse tomatkoncentrat
Frisk timian
Frisk rosmarin
3 laurbærblade
1 kalvebouillonterning
8 dl kogende vand 

Gremolata:
1 økologisk citron
1 fed hvidløg
Bredbladet persille 

 

Sådan gør du:
Vend kødet i hvedemel på en tallerken og drys med salt og peber på begge sider. Klip fire steder rundt i kanten på kødstykkerne, ellers kan de have en tendens til at trække sig sammen og bliver dermed uens stegt.

Opvarm smørret på to pander og brun kødet af. Stil det til side på en tallerken.

Hak løg og hvidløg. Hak gulerødder og bladselleri for sig.

Varm olivenolie op i en stor gryde og svits løg og hvidløg. Tilsæt gulerødder og bladselleri. Tilsæt vinen, når grøntsagerne skinner, og kog det ind i 5 minutter. Tilsæt flåede tomater og tomatkoncentrat.

Kom kødstykkerne i. Sørg for, at der er sauce imellem og under alle skiver. Dæk med bouillon og krydr med lidt salt og peber.

Skru helt ned for blusset og kom låg på gryden.

Lad retten stå og simre i min. 2½ time. Hold øje og ryk forsigtigt lidt rundt på kødstykkerne hvert 45. minut.

Bland revet citronskal, lidt hakket hvidløg og hakket persille til gremolata for den ægte italienske feeling.

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

FÅ 15% RABAT

PÅ DIN FØRSTE ORDRE

SEND MIG NU, TAK!

BONUS: Du modtager samtidigt adgang til:

• De lækreste – og nemmeste – comfort food opskrifter

• Hygge-interviews med dine favorit celebs

• Livsændrende selvpleje tips

*du bliver tilmeldt Club Cozy nyhedsbrev!