Spring til hovedindhold
Fri fragt til pakkeshop på ordrer over 399 kr. Afsendelse indenfor 1-2 hverdage. Nem retur.

Blomkålsris - skøn og nem opskrift!

Blomkålsris - skøn og nem opskrift!

Blomkålsris

I den her ret er blomkål blevet revet, så det næsten ligner ris. Smagen er salt og lidt spicy med en skøn sødme fra det stegte blomkål og kokosolien. Kål er noget af det sundeste, du kan spise. Så spis masser af kål! Men rå kål og blomkål kan godt være lidt speciel i smagen og skal gerne 'parres' med noget, der får det bedste ud af smagen. Det, synes jeg, lykkes i denne ret.

TIL 4 PERSONER
1 blomkål
1½ fed hvidløg
3 spsk kokosolie
Chiliflager (efter smag)
Lidt friskhakket koriander eller purløg til drys
Maldon salt og friskkværnet peber

Blend blomkålen til 'ris' i en foodprocessor eller riv den på et rivejern. Hak hvidløg og steg det i kokosolie, til det bliver klart, ikke brunt. Tilsæt chiliflager og derefter blomkål. Lad varmen være lige over medium ikke for varm. Lad det stå i min. 15 minutter og rør rundt jævnligt. Krydr godt med salt og peber.

Du kan servere retten i sig selv eller som tilbehør til et større måltid. Mine thai-frikadeller er eminente til. Et lækkert stykke fisk eller kylling vil også kunne gøre tricket.

Din Kurv

Tak, fordi du kontakter os! Vi vender tilbage til dig hurtigst muligt. Tak for din tilmelding Tak! Vi giver dig besked, når det bliver tilgængeligt! Det maksimale antal varer er allerede tilføjet Der er kun én vare tilbage at lægge i indkøbskurven Der er kun [num_items] varer tilbage at lægge i indkøbskurven