DEN PERFEKTE FRIED CHICKEN 🍗
Jeg har spist mange fancy steder verden over. Men få ting gør mig så glad og lykkelig som en god omgang fried chicken og en iskold øl. Himmel på jord. Jeg har eksperimenteret med mange fremgangsmåder, men denne - hemmelige -version, er absolut den bedste. Enjoy y'all!
TIL 4 PERSONER
1 KYLLING, PARTERET
Bryststykker, vinger, lå/overlår (overlår fungerer rigtig godt i denne version)
1 liter kærnemælk
Chilisauce efter smag
2 spsk oregano
2 spsk hvidløgspulver
1 spsk Maldon
3 liter smagsneutral olie, der kan tåle høj varme - fx jordnødde eller rapsolie
PANERING
300 g hvedemel
4 spsk hvidløgspulver
4 spsk cayennepeber
5 spsk oregano
5 spsk Maldon salt
2 spsk friskkværnet peber
3 spsk løgpulver
2 spsk tørret chili eller efter smag
3 spsk paprika
30 g færdiglavet kartoffelmos-pulver (mit hemmelige trick)
Parter kyllingen i 6-8 stykker og tør dem af med køkkenrulle. Stik med spidsen af en skarp kniv nogle huller rundt omkring i stykkerne.
Læg stykkerne i en skål og dæk med chilisauce (smag på saucen inden, så du får den ønskede styrke). Krydr med oregano, hvidløgspulver og salt og gnid det godt ind i kyllingestykkerne.
Hæld kærnemælken over (alle stykker skal være dækket) og kom skålen på køl - gerne et par timer eller mere.
Kom olien i en stor gryde og lad den varme op. Tjek med enden af en tændstik - hvis den syder, er olien varm nok.
Bland alle ingredienserne til paneringen i en skål. Smag evt. til.
Tag kyllingestykkerne ud af køleskabet og lav en dobbelt-panerering: Vend et stykke kylling ad gangen grundigt i melblandingen, og læg dem på en ren tallerken. Dyp hurtigt hvert enkelt stykke i kærnemælken, og derefter igen forsig- tigt i melblandingen. Du har nu dobbelpaneret kyllingestykkerne.
Tag olien af varmen, vent 10 sekunder og kom så forsigtigt nogle kyllingestykker i olien. De skal have god plads, så der kan være ca. 2-4 stykker ad gangen. Hold øje med, om olien bliver for varm og bevæg stykkerne forsigtigt rundt i gryden. De skal have 8-10 minutter. Tag dem op, hvis de er ved at blive brændt, og bag dem færdig i ovnen på 180 grader i et par minutter. Lad dem dryppe af på en rist og server dem med coleslaw, citronbåde, mayonnaise, ahornsirup og en kold øl.
Velbekomme!
Kram Julie