Spring til hovedindhold
Fri fragt til pakkeshop på ordrer over 399 kr.✅ Afsendelse indenfor 1-2 hverdage🚚 Nem retur💌

Julie's Citrontærte med marengs 🥧🍋

Julie's Citrontærte med marengs 🥧🍋


Er du også fan af den syrligt men søde dessert-genre? Det er jeg også, og den her citrontærte har den perfekte citroncreme (jeg har testet og testet og testet igen). Prøv at forestil dig denne skønhed på dit påskebord... Bemærk at denne tærte skal laves lidt i forvejen af, hvornår du skal servere den.

TIL 10-12 STYKKER TÆRTE

Ingredienser:
MØRDEJ
250 g hvedemel
175 g koldt smør
45 g flormelis
1 æg 
2 spsk vand

CITRONCREME
5 dI vand
Finrevetskal og saft af 6 citroner
70 g maizena
7 æggeblommer
250 g sukker

MARENGS
5 æggehvider
225 g sukker

Hvordan du gør:
Kom mel i en skål. Skær det kolde smør i små tern og smuldr det sammen med melet mellem fingrene. Tilsæt flormelis, æg og vand, og ælt dejen hurtigt sammen. Hvis dejen får for meget håndvarme, vil det ikke fungere. Anvend med fordel en foodprocessor. Kom husfilm om dejen og sæt på køl en times tid.

Tænd ovnen på 180 grader. Rul dejen ud i en tykkelse på ca. 3 mm, og kom den i et smurt tærtefad. Skær overflødig dej fra, der evt. hænger ud over kanten på formen. Pres dejen let ind til kanterne af formen (ikke for meget. Så bliver dejen for tynd og opløses under bagningen), og mas den forsigtigt 'fast' på kanterne. Kom bagepapir ned i tærten og hæld bageærter i - du kan også sagtens bruge tørrede bønner eller linser. Bag tærten ca. 20 minutter. Tag papir og ærter væk, og bag den igen ca. 10 minutter. Tærten skal være lys brun og færdigbagt, så hold øje løbende, da det kan variere fra ovn til ovn, hvornår det er. Lad den derefter stå og køle. Kan med fordel kommes i køleskabet en times tid.


Kog vandet op i en gryde. Pisk citronsaft, citronskal og maizena sammen i en skål og tilsæt derefter vandet. Lad det køle lidt ned og rør det sammen.

Pisk æggeblommer og sukker godt sammen, indtil sukkeret er nogenlunde opløst. Rør æggesnapsen i den lunkne citronblanding, og varm blandingen op ved medium varme i 3-4 minutter - rør grundigt undervejs. Væsken skal nu blive til en tyk creme. Tag gryden af komfuret og lad massen køle ned. Når cremen er kommet ned i temperatur, hældes massen i tærten. Stil derefter tærten på køl i minimum 2-3 timer, så den sætter sig.

Nu til marengs. Pisk æggehviderne stive. Tilsæt sukker lidt efter lidt under grundig piskning. Vi laver en stor mængde her, brug hvad du selv synes er passende til tærten.

Tag tærten ud af køleskabet og kom marengsen ovenpå. Brænd let overfladen med en mini gasbrænder. Har du ikke sådan en, så sæt din ovn på grill, sæt kagen ind og hold øje. Så snart den begynder at blive brun går det hurtigt. Tag kagen forsigtigt ud, når du er tilfreds med marengstoppen.

Velbekomme!

Kram Julie


 

Din Kurv

Tak, fordi du kontakter os! Vi vender tilbage til dig hurtigst muligt. Tak for din tilmelding Tak! Vi giver dig besked, når det bliver tilgængeligt! Det maksimale antal varer er allerede tilføjet Der er kun én vare tilbage at lægge i indkøbskurven Der er kun [num_items] varer tilbage at lægge i indkøbskurven