Spring til hovedindhold
Fri fragt til pakkeshop på ordrer over 399 kr. Afsendelse indenfor 1-2 hverdage. Nem retur.

Nemme vanilje småkager

Nemme vanilje småkager

Søde, lækre og perfekte til glasur og krymmel! Og så er de super lette at lave. Føler mig som et barn igen, når jeg laver disse herligheder.

 

Ingredienser:

260 g mel

1/2 tsk bagepulver

En knivspids salt

120 g smør

200 g sukker

1 æg

2 tsk vaniljeessens eller 2 tsk vaniljesukker og 2 tsk vand

 

Her er hvordan du gør:

Mix mel, bagepulver og salt i en skål.

Pisk sukker og smør med en håndmikser eller i en røremaskine. Sørg for det er godt pisket sammen. Tilføj derefter et æg og vaniljeessens og pisk det luftigt.

Tilføj derefter melblandingen lidt efter lidt.

Tag til sidst dejen ud og ælt den sammen. Del i to kugler, som du presser 'flade' (ca. 4-5 cm i tykkelse). Kom køkkenfilm udenom de to kugler, og kom dem i fryseren minimum 20 min.

Tag derefter dejen ud. Sæt din ovn på 165 grader varmluft. Optø dejen i 10 min. Læg et stykke bagepapir på dit køkkenbord. Kom en portion dej på papiret. Læg nu et andet stykke bagepapir ovenpå. Og rul så dejen flad med en kagerulle. Ca. 4-5 mm tykkelse. Du kan herefter stikke de former ud, du ønsker. Læg kagerne på et nyt stykke bagepapir. Og bag i 10-15 minutter - sæt en timer til 10 minutter og hold øje. De skal være lyse, men let brune i kanten.

Lad dem afkøle på en bagerist, og derefter kan du dekorere, hvis det ønskes. Sæt det indre barn fri!

 

God fornøjelse og velbekomme!

Julie

Din Kurv

Tak, fordi du kontakter os! Vi vender tilbage til dig hurtigst muligt. Tak for din tilmelding Tak! Vi giver dig besked, når det bliver tilgængeligt! Det maksimale antal varer er allerede tilføjet Der er kun én vare tilbage at lægge i indkøbskurven Der er kun [num_items] varer tilbage at lægge i indkøbskurven