Citrontærte med marengs

Også kaldet Lemon Meringue Pie. En perfekt afslutning på en perfekt aften! Imponerende at se på og imponerende i smag.

Til 12 STK.

MØRDEJ

250 g hvedemel

175 g koldt smør

45 g flormelis

1 æg

2 spsk vand

CITRONCREME

5 dl vand

Skal og saft af 6 citroner

70 g maizena

7 æggeblommer

250 g sukker

MARENGS

5 æggehvider

225 g sukker

2 tsk maizena

Kom mel i en skål. Skær det kolde smør i tern og smuldr det sammen med melet mellem fingrene. Tilsæt flormelis, æg og vand, og ælt dejen hurtigt sammen. Hvis dejen får for meget håndvarme, vil det ikke fungere. Anvend med fordel en foodprocessor. Sæt dejen på køl en times tid.

Tænd ovnen på 180 grader. Rul dejen ud i en tykkelse på ca. 3 mm og kom den i et smurt tærtefad. Skær overflødig dej fra, der evt. hænger ud over kanten på formen. Kom bagepapir ned i tærten og hæld bageærter i – du kan også sagtens bruge tørrede bønner eller linser. Bag tærten ca. 15. minutter. Tag papir og ærter væk og bag den igen ca. 5 minutter.

Kog vandet op i en gryde. Pisk citronsaft, -skal og maizena sammen i en skål og tilsæt derefter vandet. Lad det køle lidt ned og rør i det, til det har fået en mere fast konsistens.

Pisk æggeblommer og sukker godt sammen, indtil sukkeret er nogenlunde opløst. Rør æggesnapsen i den lunkne citronblanding og varm blandingen op ved medium varme i 3-4 minutter. Lad det køle ned og hæld det i tærten. Stil evt. tærten på køl 30 minutter, mens marengsen laves.

Pisk æggehviderne stive. Tilsæt sukker lidt efter lidt under grundig piskning. Tilsæt til sidst maizena.

Tag tærten ud af køleskabet og kom marengsen ovenpå. Bag tærten ved 160 græder i 15-20 minutter. Lad den hvile i min. 30 minutter for at samle sig.

1 kommentar til “Citrontærte med marengs”

  1. Fantastisk, lækker Citrontærte. <3 så glad for at jeg fik prøvet at bage den og vi var helt vilde med den.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

FÅ 20% RABAT

PÅ DIN FØRSTE ORDRE

SEND MIG NU, TAK!

BONUS: Du modtager samtidigt adgang til:

• De lækreste – og nemmeste – comfort food opskrifter

• Hygge-interviews med dine favorit celebs

• Livsændrende selvpleje tips

*du bliver tilmeldt Club Cozy nyhedsbrev!