Oldemor Momses brune kager
Jeg har prøvet mange brunkager, men ingen har slået denne opskrift - min elskede, saglige oldemor Momses fnuglette brunkager. Jeg fik lov til at dele opskriften med dig af min farmor Birgit. Håber du vil nyde den. PS: bemærk kommentaren om 'ilden' i opskriften - den er altså helt tilbage fra en tid hvor dit komfur var med ild. Elsker det. Så hyggeligt med gamle familie opskrifter.
Ingredienser:
250 g smør (ikke margarine)
250 g sukker
250 g sirup
Disse 3 ingredienser varmes til kogepunktet.
65 g mandler
30 g sukat
13 g kanel (3 teskefulde)
4 g nelliker (1 teskefuld)
8 g potaske (opløses i vand)
500 g mel
Her er hvordan du gør:
Smør, sukker og sirup varmes til kogepunktet og så snart sukker er opløst tages gryden af varmen.
De finthakkede mandler og sukat samt den opløste potaske og krydderierne blandes i massen efter at den er taget af ilden men inden den er kold.
Til sidst kommes melet i, og det hele æltes godt og formes i pølser. Står koldt natten over og skæres meget tyndt ud. Må ikke stilles for tæt på bagepladen.
Bag ved 200 grader i 5-6 minutter (men hold øje.... og prøvesmag).
God fornøjelse og glædelig jul!
Kram Julie