Endeligt. Det er sådan jeg har det. Endeligt. Endeligt forår!

Hej ven. Jeg er så taknemmelig og glad for, at du følger med - måske endda handler hos Cozy. Noget jeg virkelig ønsker for os er at mærke dig som kunde, og at vi får mulighed for at oprette forbindelse udover køb/salg. At 'connecte' med dig. At vi som firma og jeg selv kan få lov at bidrage og hjælpe i dit liv på mange punkter. Og i den forbindelse forsøger jeg altid at dele lidt om, hvor jeg er i livet. Hvad jeg selv kæmper med. For at starte en snak, hvor at andre der måske har det på samme måde, får et sted at føle sig mindre alene. Og ligeledes dele om hvor jeg føler noget lykkedes, der måske kan være inspiration og hjælp til det problem, som du selv står med lige nu. Derfor kommer her en lille ærlig artikel om, hvor jeg er i disse dage. Og hvorfor foråret føles livsnødvendigt i år.

Kom noget varmt i koppen, smæk fødderne (beklædt i hyggesokker) op, og kom ind i mit liv:

Jeg mærker det. Bare de der få graders stigning i temperaturen. Solen der begynder er være mere vedholdne i sit kærtegn af min næse. Farverne jeg begynder at se på træerne og i kvinden på gadens tøj. Gæsterne på fortorvscaferne der begynder at vise sig med større selvtillid. Foråret. Jeg kan mærke det så inderligt dette år. Som en lunende brise, jeg nærmest er bange for forsvinder, hvis jeg taler for meget om den. For jeg og vi har brug for det. Foråret. Måske mere en nogensinde før?

Corona har haft vidtgående konsekvenser, som vi fortsat oplever. Blandt andet har mange (undertegnet indregnet) oplevet, at små sygdomme pludselig ikke vil forlade vores kroppe så hurtigt som normalt. Vores immunforsvar har simpelthen ikke været udsat for ‘nok’ under coronaboblens isolationer, og er derfor ikke gearet til at bekæmpe sygdomme som normalt. Så de influenzaer osv. der er kommet i år, tvinger os til at ligge og kukkelure i ugevis, hvor det før i tiden var overstået på få dage. Jeg selv oplevede en tur på hospitalet i marts, da jeg netop havde overstået en tre ugers influenza, blev syg igen, men tænkte “nu må det simpelthen være nok, der er ikke tid til at være mere syg”, ignorerede den hoste der ikke ville gå væk, og tilsidst måtte besøge hospitalet med et anfald afledt af en kraftig lungebetændelse, der endte med at vare i 5 uger. Lektion: besøg lægen tidligere og respektér din krops signaler.

Økonomien er også påvirket for mange fortsat, og ‘finanskrise’ er et ord der hyppigt bliver slynget ud. Uden vi rigtig kan vide, om den kommer eller ej. Måske den allerede er her? Skal jeg gå frem eller holde igen? Bankerne er svære at samarbejde med, og folk med hus, lejlighed eller aktier har svære og ængstelige tider. For ikke at nævne krig i Europa, og kvinder ikke mere end et par timer fra os, der skal kæmpe for helt basale rettigheder - fx retten til at danse... What the fuck? Jeg bliver så inderligt vred og ked af det.

Jeg beklager, hvis jeg trækker det hele i en mørk retning. Men det er mere for at sætte ord på nogle udfordringer, jeg tror vi er mange der tænker på og døjer med. Og føler os magtesløse overfor. Og netop hvorfor, vi har brug for lysere tider og varme så enormt. Vi har brug for den ekstra energi der er på vej. Vi har brug for ferier, helligdage og mange af de sociale arrangementer der kommer i foråret og sommeren. Selv os der kan være til den introverte side (det vidste du måske ikke om mig, men jeg er en udadvendt introvert med et strejf af social angst), vil have godt af at komme lidt ud af hovedet. Mod lyset. Mærke kroppen. Grine. Snakke med andre. Og nyde at vi kan danse.

Jeg skriver til dig fra London, hvor jeg er på ferie med min forlovede Andreas, vores 2 årige søn Leo og Andreas fantastiske far Lars. Vi er her på noget så hårdt som inspirationstur, da Andreas åbner en italiensk restaurant i København i sensommeren. Men også fordi, at vi har aftalt, at vi vil forsøge at blive bedre til at have det sjovt. Misforstå mig ikke, vi griner sammen hver dag. Men vi har en tendens, jeg tror mange har, til at fokusere på det der skal opnåes og gøres. Det ‘ekstra’, forkælelsen af os; det må vente til der er tid. Der er nogle mennsker og/eller nogle projekter der har brug for vores tid, arbejde og fokus mere end os selv lige nu. Det må blive forår/sommer for os på et andet tidspunkt. Og pludselig ser man sig om, og så har man ikke holdt en ferie i to år (true story). Derfor lovede vi os selv sidste år, at holde en ferie hvert kvartal. Om det så bare var 4 dage væk. So here we bloody well are. Jeg har selvfølgelig (er det et primært kvindeligt træk?) dårlig samvittighed i alle mulige retninger. Men nej: alle har fortjent en pause og noget forkælelse i ny og næ. Hvad er det ellers vi arbejder for. Og hvilket liv er det vi giver Leo, 100% på vores præmisser, hvis vi ikke også trækker stikket en gang imellem, og hygger som familie i mere end en aften, eftermiddag eller weekend?

Så jeg begynder at tage foråret ind her i London, som en løfte til mig selv om lysere tider og mere sjov. Mere lethed. Det behøver selvfølgelig ikke være London, men jeg håber også DU tager positiviteten og håbet ind, der naturligt flyder med årstidernes skiften. Tillader dig selv dét. Tillader dig selv at tænke tanken: det hele skal nok gå. Lad os mærke efter, og anerkende de tanker og følelser der er i vores krop fra de mørkere tider. Hvordan har du det egentligt? Men ligeledes: hvad har DU brug for NU, for at komme videre? Hvad vil gøre det hele lidt lysere. Hvad skal der til, for du bliver gladere i dit liv. Dét skal være dit forår.

Da vi var hjemme i København, kæmpede Andreas med en fiskeret. Han fortalte mig og hans ideer til at ‘ændre den’. Men forslaget var noget, jeg vidste, han havde gjort før. Det sagde jeg til ham, da ærlighed er et højt prioriteret emne i vores forhold - på godt og ondt. På flyet til London (rejsen var altså ikke engang rigtigt startet) vender han sig til mig, og siger: “hvad med det her til en havbars ret…” og fortalte mig så den mest geniale og nye ide til en fiskeret, der på forhånd fik min mund til at løbe i vand… Vi tror alle, at vi gør det rigtige, og gør alle glade, når vi har snuden i sporet og gør hvad der forventes. Når vi forsøger at gøre alle glade. Når vi ‘gør vores arbejde’. Men det her er vores liv. Og et liv skal indeholde både arbejde og sjov. Mørkt og lyst. Vinter og sommer. Og nu er tiden til forår. Hvordan spirer du bedst muligt? Gør det. Det har du fortjent.

Stort kram
Julie